Åbent i dag: 10-18

Tak for i år

31. oktober 2016
En flot sæson 2016 er nu slut. Hen over vinteren bliver flere byggeprojekter gjort færdige, så vi kan åbne næste år med både nyt spisested og forhåbentlig nye aber.


Sæson 2016 blev besøgsmæssigt et fantastisk år for GIVSKUD ZOO. Hele 380.000 gæster forventer vi at lande på, når julefrokoster og de sidste skoleklasser på vinterbesøg er talt med.
- Det er næsten lige så mange som i vores jubelår sidste år, hvor vi sluttede på 384.000 gæster, fortæller direktør Richard Østerballe. Så vi er mere end tilfredse.


Nyt spisested
De flotte resultater både i år og sidste år giver økonomisk ro til at få færdiggjort flere byggeprojekter, som allerede er i gang. 
- Det mest synlige bliver vores nye spisested på P2, fortæller Richard Østerballe. Indgangspartiet bliver bygget som et stort baobabtræ, og derfor får spisestedet også navnet Baobabben. Det er jo et kunstigt træ af beton og jern, forklarer han, men træet får levende grene. Pilegrene vel at mærke.
Baobabtræet vil kunne ses fra hele parkeringsområdet. Det bliver nemlig ca. 11 meter højt og 5-6 meter i diameter.


Den usynlige ombygning

Et andet byggeprojekt har været knap så synligt for gæsterne. Der skal nemlig ikke ændres ret meget udendørs i det gamle chimpanseanlæg ved siden dinosaurparken.
- Til gengæld er huset næsten som forvandlet indvendigt, fortæller Richard Østerballe. Vi har fjernet en masse jern i loftet, som chimpanserne kunne klatre i. Der er også blevet sat ovenlysvinduer i taget og nye glasruder ud mod publikum. Og så er det hele ved at blive malet i lyse farver, fortæller han.
Hele ombygningen af anlægget forventes at stå færdigt, så sulawesi-makakkerne kan flytte ind inden jul. 


Længe ventede nye beboere

Når sulawesiaberne har holdt flyttedag, bliver det tid til at udbygge deres nuværende anlæg ved elefanterne med et vinteranlæg. Her skal de længe ventede edderkopaber bo.
- Som det er nu, fortæller Richard Østerballe, så kan vi ikke have aber udendørs om vinteren, når vandgraven er frosset til, for så kan aberne jo bare gå hen over isen og klatre ud.
Derfor vil ca. 30 kvadratmeter af parkeringsområdet P1 blive inddraget til den nye del af anlægget.
- Det er efterhånden længe siden, vi annoncerede, at vi ville få edderkopaber, fortæller Richard Østerballe. Desværre har det vist sig noget sværere end forventet at få alle tilladelser og aftaler på plads. Sådan er det nogle gange, når man skal importere dyr fra lande uden for EU. Derfor tør jeg heller ikke sætte en dato på, hvornår de kommer. Men vi arbejder fortrøstningsfuldt på det, siger han.


På gensyn

GIVSKUD ZOO åbner dørene til sæson 2017 op til påske, nemlig lørdag 8. april.
Kan du ikke vente så længe, så husk, at vi holder vinter-event mandag til fredag i uge 7.


Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Pingvinerne har lagt æg
24. april 2024
Der er forår i luften i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs store humboldtpingvinanlæg; flere har dannet par, og nogle har…
GIVSKUD ZOO får ny direktør til maj
23. april 2024
Maj 2024 bliver en skelsættende måned for GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA; parkens nuværende direktør Richard…
Så er odderunger navngivet
22. april 2024
De to kæmpeodderunger, der blev født nytårsaften 2023, har nu fået navne.
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.