Åbent i dag: 10-18

Velkommen til nye kattaer

11. september 2018
To nye katta-lemurhanner er rykket ind i GIVSKUD ZOO. Håbet er, at flokken vil vokse med de nye gener.

Et af rummene i lemurstalden er blevet indtaget af to ny katta-lemurer. Det er to hanner, der er kommet til GIVSKUD ZOO fra Warszawa i Polen.
Ankomsten gik fint; de blev lukket ud af transportkasserne og ind i stalden uden problemer.  

- Vores nye hanner er far og søn. De har gået sammen længe i den polske zoo, de kommer fra og kender hinanden godt. Katta-lemurer kan være ekstremt hårde ved nye dyr i flokken, så forhåbentlig kan de to hanner holde lidt sammen mod hunnerne, hvis det bliver nødvendigt, siger biolog i GIVSKUD ZOO, Kim Skalborg Simonsen.

Intet problem med flere hanner
Mange dyrearter lever i haremmer med kun én han og flere hunner. Og hvis der kom flere hanner til, ville der opstår kampe om hunnerne. Men sådan er det ikke for katta-lemurerne.

- I naturen går kattaerne sammen i store flokke, hvor der er flere hanner. Det specielle ved kattaerne er, at hunnerne er øverst i hierarkiet, og under dem er hannerne, som så også har deres eget hierarki. Vi håber, at den nye far vil etablere sig i flokken over sønnen, så det er faren, der kan avles med, siger Kim Skalborg Simonsen.
 
Farvel til gammel han
Flokken af katta-lemurer har allerede en han, men han flytter, nu hvor de nye er ankommet. Han skal i stedet rykke til Hansenberg i Kolding, som blandt andet uddanner dyrepassere. 

- Vores nuværende han er far til nærmest alle ungerne i flokken, og nu hvor flere af vores hun-unger er ved at blive kønsmodne, er det tid til et generationsskifte, så vi ikke får indavl i bestanden, fortæller Kim Skalborg Simonsen.

Skal introduceres for flokken
Planen er at starte blødt ud med introduktionen, så det vil foregå i etaper.

- Vi giver dyrene ro til at se hinanden an, før vi lukker dem helt sammen. Først går hannerne i et rum for sig, uden at hunnerne kan komme i nærheden af dem. Derefter placerer vi dem med kun et gitter imellem. Så ser vi deres reaktion an. Og de mest positive hunner vil vi så introducere for hannerne først – og derefter lade de andre hunner følge trop, forklarer biologen.

Det er ikke til at sætte tidspunkt på, hvornår det blive muligt at lukke de to nye hanner sammen med flokken. Flytningen af parkens gamle han skal først overstås, og så skal dyrenes reaktion på hinanden vurderes løbende. 

 

 


 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Farvel til Richard og velkommen til Rasmus
01. maj 2024
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA har fået ny direktør. Richard Østerballe har overladt stafetten til Rasmus Sebasti…
Nu kan du opleve nil-letjer
30. april 2024
Når man kører på safarituren rundt i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA, vil man fremover kunne opleve parkens nyeste…
Børneshow: Onkel Reje
30. april 2024
Lørdag den 11. maj byder GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA endnu engang på et underholdende sjov for hele familien, n…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.