Gruppemenuer
Gruppemenuerne er til grupper og seniorgrupper, der kommer på besøg i GIVSKUD ZOO i egen bus. Det kan derfor bookes af virksomheder, som driver busdrift som erhverv eller af en seniorforening eller seniorklub, der har bestilt bustur hos busudbyder, hvor det er busvirksomheden, som bestiller.
I forbindelse med en udflugt i GIVSKUD ZOO, skal der købes entrebillet til gruppepriser. Menuen og guidning i bussen tilkøbes.
Bestil billetter og udflugt i GIVSKUD ZOO
Best
Skøn og klassisk mad på seniorudflugten
Retterne i gruppemenuerne er klassiske favoritter. Her finder I nemt en menu, der skaber glæde.
Vælg mellem bl.a.
- 2 tarteletter med høns i asparges
- Karbonader med hvide kartofler slynget i smør med persille & opbagt sauce med gulerødder & ærter
- Stegt flæsk med persillesauce, hvide kartofler slynget i smør med persille & hjemmesyltede rødbeder
- Gammeldags æblekage med makroner & flødeskum
Priser pr. person fra DKK 235,- til DKK 265 inkl. en genstand pr. person.
Menuen indtages i Skovsalen eller Zebrasalen med direkte adgang ud til en parkeringsplads, hvor bussen kan holde. I kan derfor køre lige til døren.
Restauranten ligger uden for parken, og kan derfor også anvendes uden besøg i parken.
Oplev GIVSKUD ZOO fra en bus
Vil I primært opleve GIVSKUD ZOO fra bussen, er det en oplagt mulighed. På det første parkeringsområde, P1, vil pingviner, edderkopaber og przewalskiheste kunne ses fra bussen. Det samme gælder dyrene på de fem savanner bl.a. bisonokser, giraffer, zebraer samt løverne i løveanlægget. Her går dyrene frit omkring jeres bus. Det er lidt af en oplevelse, når en af de store løver kikker jer i øjnene eller en giraf kikker ind gennem ruden til jer.
Få informationer om dyrene på safari-ruterne af en zooguide
Oplevelsen i bussen bliver betydelig bedre, hvis I får en zoo-guide med. De fortæller både fakta og sjove historier om dyrene, som I møder under vejs. En guide med i bussen er et tilkøb til entrébilletter, og skal bookes i god tid, da det er særuddannet biologer eller lærere, der guider.
Gåture i GIVSKUD ZOO, også for funktionsnedsatte
Det er også en god oplevelse at betragte dyrene i deres anlæg på gåture.
I besøger dyrene i de enkelte områder på P1, P2 og P3, og kører rundt imellem dem med bussen. De fleste safariruter ligger som transportvej imellem P1 og P2.
Gangstier
Alle gangstier i er grusbelagte, og kørestolsbrugere kan derfor benytte dem. Dog skal I være forberedt på, at der nogle steder er små stigninger på ruten.
Faciliteter, toiletter og kørestole
Toiletter og skifteleje med lift
Der er mange handicap toiletter spredt udover hele parken.
I babycare Center på P3 finder i et større toilet med skifteleje til voksne samt med en mobil lift til løftene.
Kørestol
I parken har vi flere kørestole til udlån. Vil I låne en kørestol under besøget, er det en god idé at bestille på forhånd. Skriv til nedenstående link og oplys navn og dato for besøg.