Åbent i dag: 10-17

Bongo født i vinterkulden

02. februar 2021
En lille ny bongotyr er føjet til flokken i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA.

Sidste sommer blev der født et par bongokalve i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. Og nu har vinteren også budt på fødslen af en lille ny.
Dyrepasserne vidste godt, at fødslen var undervejs, så det var ikke den store overraskelse, da de en kold januarmorgen opdagede den lille nye bongo i flokken. Heldigvis skete fødslen inde i varmen i stalden.

- Den lille unge havde det rigtig fint. Moren er erfaren, og hun har fået kalve før, så hun ved godt, hvordan hun skal tage sig af den. Så den var hurtigt oppe at stå og har også diet, fortæller biolog i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Kim Skalborg Simonsen.

Et hurtigt tjek af den sjældne antilope
Efter fødslen blev kalven kortvarigt sluset fra moren i stalden. Alle kalve skal nemlig mærkes, kønstjekkes og have et skud vitaminer til at give en god start på livet.

- Det gik rigtig fint, og dyrepasserne kunne se, at det er en lille ny tyr, der er føjet til flokken, siger biologen. 

Bongoantiloperne er en sjælden afrikansk skovantilope. Der er kun få tilbage i naturen, og derfor er fødsler i zoologiske haver og dyreparker vigtige, så arbejdet med at bevare arten for eftertiden kan fortsætte.

Med den nyeste tilføjelse til flokken er der der nu otte bongoer i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA.

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Farvel til Richard og velkommen til Rasmus
01. maj 2024
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA har fået ny direktør. Richard Østerballe har overladt stafetten til Rasmus Sebasti…
Nu kan du opleve nil-letjer
30. april 2024
Når man kører på safarituren rundt i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA, vil man fremover kunne opleve parkens nyeste…
Børneshow: Onkel Reje
30. april 2024
Lørdag den 11. maj byder GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA endnu engang på et underholdende sjov for hele familien, n…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.