Åbent i dag: 10-17

Brillebjørnes forunderlige drægtighed

07. januar 2020
Brillebjørne er delvist i stand til at styre deres egen drægtighed, alt efter hvornår vilkår for fødsel er optimale. Det kan gøre det vanskeligt at estimere fødsel af unger.

I GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA er brillebjørnehunnen Nazca sat sammen med brillebjørnehannen Raymi i håb om, at de to på sigt vil få unger. Arten er truet, og derfor er avlsarbejdet en vigtig del af dagligdagen i zoo.
Hvis og når det det sker, er det dog ikke så ligetil at finde ud af, præcis hvornår ungerne egentlig vil komme til verden. Studier har nemlig vist, at brillebjørne biologisk set er i stand til delvis at styre deres egen drægtighed.

- Brillebjørnene har det, man kalder forsinket implantation. Det vil sige, at de kan sætte deres drægtighed på pause i en periode for derefter at starte det op igen, fortæller biolog i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Kim Skalborg Simonsen.

Forhold er afgørende
Ifølge biologen spiller flere ting ind på, hvordan drægtigheden forløber;

- I naturen lever brillebjørnene alene. Når de mødes for at parre sig, bliver de sammen en uges tid, og går så hvert til sit igen. Men det tidspunkt de mødtes, er ikke altid en normal drægtigheds periode fra, at give en fødsel på det helt rigtige tidspunkt. Og det rigtige tidspunkt er regntiden, for så forlader ungerne hulen når der er masser af frugt. Så hun sætter drægtigheden på pause hvis nødvendigt, og starten den så op igen så det kommer til at passe med en fødsel på det rigtige tidspunkt.

Stort spænd i drægtighedsperioder
Fordi brillebjørnene kan sætte deres egen drægtighed på standby, kan der være et stort spænd i antal dage, hvor brillebjørne er drægtige – fra godt 160 til 255 dage. Der er ikke foretaget kendte studier i naturen, så tallene er baseret på kendte fødsler fra zoologiske haver. 

- Det store spænd i drægtighedsperiode betyder, at man som zoologisk have ikke bare kan tælle antal måneder frem, fra man observerer den første parring hos brillebjørnene, til man kan forvente unger, ligesom man kan med de fleste andre dyr. Ved bjørnene er man i stedet nødt til at følge dyrenes adfærd. Hvis hun for eksempel bliver mere afvisende over for hannen, kan det være tegn på, at det er ved at være oppe over med unger, siger Kim Skalborg Simonsen og tilføjer:

- Dog har vi lidt en rettesnor i forhold til datoen, for ligesom alle fødsler i naturen sker i samme periode, så ser vi det samme i fangenskab. Alle brillebjørne i de europæiske zoologiske haver er - næsten uden undtagelse - født i perioden december til februar.

I GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA er der endnu ikke observeret parringer hos brillebjørnene, men både hunnen og hannen viser interesse for hinanden, hvilket er meget positive tegn i forhold til at få unger i fremtiden.

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Derfor vender fugle deres æg
06. maj 2024
Gæster i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA har måske bemærket, at parkens fugle vender deres æg i rederne. Det…
Farvel til Richard og velkommen til Rasmus
01. maj 2024
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA har fået ny direktør. Richard Østerballe har overladt stafetten til Rasmus Sebasti…
Nu kan du opleve nil-letjer
30. april 2024
Når man kører på safarituren rundt i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA, vil man fremover kunne opleve parkens nyeste…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.