Åbent i dag: 10-18

Flamingoer forlader parken

17. marts 2021
GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA skal ikke længere huse flamingoer. I stedet renoveres og omlægges deres anlæg.

I mange år har det været muligt at opleve chilenske flamingoer i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. Men i sæson 2021 rykker de lyserøde fugle ud af parken.

- Vi har været glade for at have dem, men flamingoerne gik i et gammelt anlæg, som vi ønsker at renovere. Vi har længe været i gang med en større omlægning af parken, og vi får brug for området til de kommende ændringer. Derfor vil gæster i sæson 2021 ikke kunne gå gennem flamingoanlægget som hidtil, da det skal bygges om, forklarer biolog i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Kim Skalborg Simonsen.

Den forkerte placering
Udover at anlægget skal opdateres, har flamingoerne været ved det forkerte kontinent – så at sige.

- Flamingoernes gamle anlæg ligger ved området P3 og mod området P2, hvor vi har asiatiske dyr, så som sulawesimakakker, vandbøfler og nilgaier. Så planen på sigt er, at der skal rykke en asiatisk art ind. Vores strategi er nemlig at samle arter fra bestemte kontinenter i samme område for at styrke sammenhængen og dermed formidlingen af parkens dyr. Det er et større arbejde, der kræver en masse omlægning og byggeri. Derfor passede det bedst i vore planer at rykke flamingoerne ud nu, så de slipper for byggelarm og flere flytninger internt i parken, forklarer biologen.
 
I løbet af det tidlige forår rykker flamingoerne videre fra GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA til en anden dansk zoologisk have.

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Pingvinerne har lagt æg
24. april 2024
Der er forår i luften i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs store humboldtpingvinanlæg; flere har dannet par, og nogle har…
GIVSKUD ZOO får ny direktør til maj
23. april 2024
Maj 2024 bliver en skelsættende måned for GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA; parkens nuværende direktør Richard…
Så er odderunger navngivet
22. april 2024
De to kæmpeodderunger, der blev født nytårsaften 2023, har nu fået navne.
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.