Forskning med en kæmpeodder

Efter længere tids skranten og et øget fokus fra dyrlægen på GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA gamle kæmpeodderhun Frida, blev odderen aflivet i november 2022.
Allerede inden aflivningen var det aftalt med en forsker, som tidligere har arbejdet med dyr fra parken, at odderens øjne skulle indgå i hans forskning;

- I flere år har vi støtte et forskningsprojekt, hvor en forsker fra Johannesburg Universitet ser på nethindens variation fra art til art. Han kigger på nethindens opbygning, og den variation, han ser, fortæller ham en masse om arternes tilpasning af deres syn, alt efter om de er et klassisk rovdyr eller byttedyr. Der er for eksempel også variation imellem primater og drøvtyggere. Så projektet giver god ny viden, forklarer parken faste dyrlæge, Ditte-Mari Sandgreen, som selv stod for at udtage øjnene på odderen, så forskeren kunne inddrage dem i sit projekt. 

Stor interesse udefra
Forskeren fra Johannesburg Universitet er ikke den eneste, der har vist interesse for at drage kæmpeodderen ind i videnskabeligt arbejde.
Da nyheden om aflivningen blev offentliggjort i Danmark, oplevede Ditte-Mari Sandgreen nemlig en markant interesse fra universiteter og museer, som kunne se værdi i yderligere forskning på Frida.

- Det er utrolig sjældent, at man har mulighed for at lave forskning med en kæmpeodder, så derfor var der flere, der kontaktede mig og spurgte om muligheden for at se på kæmpeodderen. Det er jo utrolig positivt, fordi forskning er et af vores hovedformål, så vi kan lære mere om de dyr, vi holder i parken, siger dyrlægen.

Fokus på hjertet
Blandt de interesserede var forskere fra Århus Universitet, som laver CT scanninger af hjerter fra mange forskellige pattedyrsarter.

- De sammenligner hjerternes opbygning, muskelfibre længde og forløb på hjertet, for at blive klogere på de tilpasninger, der er sket hos pattedyrsarter gennem tiden. De har ikke tidligere haft mulighed for at se på en kæmpeodder, så det var en vigtig tilføjelse til deres studier, fortæller dyrlægen og tilføjer:

- Samtidig tilbød de at lave en CT-scanning af Frida, så vi fik mulighed for at se og formidle til vores gæster, hvor fantastisk en kæmpeodder ser ud.

Prøver fra maven

Fra Københavns Universitet var forskere interesserede i at få prøver fra mavesækken, tarme og tarmindhold.

- Her ser forskerne på sammenhængen mellem mave pH, mikrobiom diversitet i mave, og hvorvidt der lever Helicobacter bakterier i maven eller tarmen på både pattedyr, reptiler og fugle. Særligt havde de interesse i ”mustelider”, som er navnet på den familie, kæmpeodderen tilhører, så det var optimal timing, at de kunne få prøver fra Frida.

Udstoppet og udstillet

Udover de forskningsmæssige undersøgelser henvendte Zoologisk Museum i København sig til GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs dyrlæge;

- De ville gerne lave en udstopning af Frida og sandsynligvis udstille hende i deres nye museum, som stadig er under konstruktion. Det kan man godt, selvom odderen er brugt til forskellige forskningsprojekter.

Forskningsprøver på én gang
Bortset fra udtagningen af øjne, som dyrlæge Ditte-Mari Sandgreen selv stod for umiddelbart efter aflivningen, samledes de interesserede forskere og museumsfolk for nylig på Aarhus Universitet, hvor Frida først blev CT-scannet.
Derefter udtog forskerne de prøver, de havde brug for til videre forskning, og så transporterede Zoologisk Museums medarbejdere Frida til museet med henblik på at få hende udstoppet.

- Det er aldrig rart at aflive dyr, men det var det bedste for Frida på det her stadie af hendes liv. Og når det så endelig skal være, er vi glade for, at så mange forskningsprojekter kan trække ny viden ud af det. Og glade for at kæmpeodderen bliver bevaret og kan bruges til formidling, så endnu flere kan lære om denne fantastiske art, siger Ditte-Mari Sandgreen. 


FOTO: Aarhus Universitet