Åbent i dag: 10-18

GIVSKUD ZOO kåret som Nordens Bedste Dyrepark

15. marts 2018
Den svenske hjemmeside barnsemester.se kårer hvert år de bedste attraktioner i Norden. I år løb GIVSKUD ZOO med titlen som Nordens Bedste Dyrepark.

Hjemmesiden barnsemester.se har i over ti år kåret de bedste attraktioner i Norden for at give brugerne af siden god inspiration til, hvilke steder de kan besøge rundt om i Norden.  
Vinderne findes gennem afstemninger, så det er udelukkende turister og brugere af barnsemester.se, der bestemmer, hvem der bør vinde.
GIVSKUD ZOO har flere gange været nomineret i kategorien ”Nordens Bedste Dyrepark”. I 2016 fik parken en tredjeplads. I 2017 blev det til en andenplads.  
I år løb parken så med sejren og er nu kåret som ”Nordens Bedste Dyrepark”. 

- Vi er naturligvis rigtig glade for titlen. Det er ekstra særligt, fordi vinderne findes gennem afstemninger. Og det betyder, at vores gæster er med til at stemme og bakke os op. Det er vigtigt for os, at vores gæster har en god oplevelse, når de besøger parken – og det lader kåringen jo til, at de har, siger GIVSKUD ZOOs formidlings- og marketingchef Morten Hechmann Andersen.

Barnsemester.se er Sveriges største rejsesite og henvender sig primært til børnefamilier. Siden samler rejseartikler og brugernes egene ferieoplevelser. Og hvert år kårer siden så de mest populære steder gennem Barnsemesterpriset. Attraktioner fra hele Norden bliver inddelt i kategorier som Bedste Dyrepark, Bedste Temaland, Bedste Sommerland, Bedste Akvarium og flere andre.

Tidligere har København Zoo vundet titlen som ”Nordens Bedste Dyrepark”, og parken var også nomineret i år. Det samme var Knuthenborg Safaripark.
Men anden- og tredjepladsen gik dog til henholdsvis Kolmården Zoo og Öland Djur & Nöjespark.

Udover at være nomineret i kategorien ”Nordens Bedste Dyrepark” var GIVSKUD ZOO også med i opløbet om at blive ”Danmarks Bedste Familieattraktion”. Her løb Fårup Sommerland dog med sejren foran Djurs Sommerland og LEGOLAND.

Du kan finde vinderne af Barnsemesterpriset 2018 her.

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Event: Vilde vandhuller 2024
07. maj 2024
Tag på en våd og sjov ekspedition i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIAs fredede moseområde ved eventen Vilde Vandhull…
For første gang: pingvinunger kommer til verden
06. maj 2024
For første gang nogensinde er der kommet pingvinunger i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA.
Derfor vender fugle deres æg
06. maj 2024
Gæster i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA har måske bemærket, at parkens fugle vender deres æg i rederne. Det…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.