Åbent i dag: 10-18

Gorillaungen fik navnet Nuru

13. februar 2018
Sponsor for gorillaerne i GIVSKUD ZOO, Sydbank, holdt afstemning om navnet til den nye beboer i GIVSKUD ZOO. Og udfaldet var der ikke tvivl om; flertallet foretrak navnet Nuru.

Mandag aften blev det i nyhederne på TV Syd afsløret, at den nye gorillaunge i GIVSKUD ZOOs anlæg skal hedde Nuru.
Navnet blev fundet via en afstemning, som sponsor for gorillaerne i GIVSKUD ZOO, Sydbank, holdt på sin facebookside.
Afstemningen blev lagt ud den 7. februar, hvor facebookbrugere kunne vælge mellem tre navne:

Nuru - som betyder fyldt med lys
Kijani - som betyder kriger
Ngozi - som betyder velsignelse.

Inden fristen for at stemme udløb mandag den 12. februar, havde 1.500 stemt på opslaget på Sydbanks facebookside. Og over halvdelen af dem foretrak navnet Nuru.

Da direktør i GIVSKUD ZOO, Richard Østerballe, afslørede navnet i mandagens udsendelse på TV Syd, sagde han blandt andet:

- Det er fornemt. Vi vil gerne have afrikanske navne. Og så vil vi gerne have et navn, som er nemt at bruge, når vi arbejder med gorillaerne i stalden. Og så har Nuru jo en flot symbolsk betydning.

Gorillaungen Nuru - og de andre gorillaer i flokken - kan opleves af gæster i vinterferien, hvor der er åbent i GIVSKUD ZOO.
Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Farvel til Richard og velkommen til Rasmus
01. maj 2024
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA har fået ny direktør. Richard Østerballe har overladt stafetten til Rasmus Sebasti…
Nu kan du opleve nil-letjer
30. april 2024
Når man kører på safarituren rundt i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA, vil man fremover kunne opleve parkens nyeste…
Børneshow: Onkel Reje
30. april 2024
Lørdag den 11. maj byder GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA endnu engang på et underholdende sjov for hele familien, n…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.