Åbent i dag: 10-18

Helt nyt pingvinanlæg

01. december 2020
For første gang nogensinde kan gæster i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA opleve pingviner i parken, når der i sommeren 2021 åbnes et helt nyt stort pingvinanlæg.

Det bliver sydamerikanske humboldtpingviner, der rykker ind i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs nye store anlæg, som ventes at åbne til sommeren 2021.
Pingvinerne er knap 40 cm høje, så de er ikke så store. Til gengæld kommer der mange.

- Vi åbner et 5000 kvm stort anlæg med bølgebassin, undervandskig og vandkant, og det hele etableres, så det bliver muligt for vores gæster at opleve dyrene på en måde, der svarer til den måde, de lever langs de sydamerikanske kyster. Og vi satser på at kunne få en stor flok til det store område, fortæller GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs direktør Richard Østerballe.

Anlæg kræver omrokering
De nye humboldtpingviner rykker ind i det område, der i mange år har været kamelernes område ved parkeringsområdet P1. Det kræver selvfølgelig, at der findes ny plads til kamelerne, fortæller direktøren:

- Vi laver en rokade, der betyder, at rensdyrene rykker ud af parken, nu hvor vi ikke længere har udstillingen Tilbage til istiden. Rensdyrene forærer vi til julemanden, han har hårdt brug for dem lige nu - og det område, hvor istidsudstillingen og rensdyrene var, bliver så kamelernes nye område, så de fortsat kan have en masse plads.   

Åbner til sommeren
Da det er et meget omfattende byggeri med mange facetter, vil det nye anlæg tage lang tid at bygge, og derfor vil det ikke være klart lige fra sæsonåbning i 2021.
Men der bliver arbejdet på højtryk for at etablere området og hente pingviner til Givskud, så parkens gæster se fuglene boltre sig i vandet til sommeren 2021.

GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA skyder sæson 2021 i gang lørdag den 27. marts.

 

 

 

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Farvel til Richard og velkommen til Rasmus
01. maj 2024
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA har fået ny direktør. Richard Østerballe har overladt stafetten til Rasmus Sebasti…
Nu kan du opleve nil-letjer
30. april 2024
Når man kører på safarituren rundt i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA, vil man fremover kunne opleve parkens nyeste…
Børneshow: Onkel Reje
30. april 2024
Lørdag den 11. maj byder GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA endnu engang på et underholdende sjov for hele familien, n…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.