Åbent i dag: 10-17

Hestehove under opsyn

29. juni 2020
Selvom GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs przewalskiheste af og til kan se ud til at have lange hove, så holder både dyrlæge og dyrepasseren konstant opsyn med dem, og af hensyn til dyrene holdes beskæring af deres hove på et minimum, da det er en stor belastning.

Dyrlægen har bedøvet en przewalskihest, og når den sover, tager beslagsmeden fat for at beskære hestens hove.
Det sker forholdsvis sjældent i parken, at hestene skal have beskåret deres hove, og det er der en særlig grund til:

- Przewalskihestene skal bedøves, for at det er sikkert for personalet at nærme sig dem. Dyrene får en fuld bedøvelse, hvor de ligger ned på siden, overvåges med udstyr og får ilt imens. Det er en hård omgang for dem, og derfor er det kun, når det er fysisk nødvendigt for deres gangfunktion, at beslagsmeden kommer forbi, siger dyrlæge Ditte-Mari Sandgreen.

Afvejer risikoen hver gang
De fleste af hestedyrene i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA har ikke behov for beskæring, som for eksempel zebraerne. De er meget nøjsomme dyr og slider deres hove naturligt.
Men andre hestearter som æsler og przewalskiheste skal have beskåret hovene regelmæssigt af en professionel beslagsmed, som kommer ud, når dyrlægen vurderer, at det er nødvendigt.

- Hos nogle af vores heste er det en gang årligt, nogle to gange årligt. Groft sagt skelner vi lidt hårdere imellem pænt udseende og behov, end man gør på en rideskole, og vi afvejer risikoen ved bedøvelse mod hovens behov, forklarer dyrlægen og tilføjer:

- Når vi bestiller smed til hestene, er det altid en bred vurdering. Hestene skal selvfølgelig ikke gå med for lange hove for længe, men hvis en drægtig hoppe trænger til beslagsmed, venter vi typisk til et par uger efter hun har folet. Det nedsætter risikoen ved bedøvelse, da en stor fyldt livmoder kan springe indeni hoppen, hvis den falder, mens bedøvelsen tager effekt, og så dør både hoppe og føl. Så er det mere sikkert for hende at gå med lidt lange hove end at komme til skade ved en bedøvelse.

Er opmærksom på dyrene
Ifølge dyrlægen er æslerne ret lette at have med at gøre, da de kan trænes til at stå stille med en grime på, mens beslagsmeden arbejder. Sådan er ikke med przewalskiheste, og derfor kan man som gæst af og til møde en hest i anlægget i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA med for lange forhove.

- Typisk er beslagsmeden allerede på vej, når gæsterne lægger mærke til det - eller vi afventer at hesten foler, så vi sikkert kan bedøve hende. Så vi kan garantere, at vi holder øje med dyrene, siger dyrlægen.

 

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
For første gang: pingvinunger kommer til verden
06. maj 2024
For første gang nogensinde er der kommet pingvinunger i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA.
Derfor vender fugle deres æg
06. maj 2024
Gæster i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA har måske bemærket, at parkens fugle vender deres æg i rederne. Det…
Farvel til Richard og velkommen til Rasmus
01. maj 2024
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA har fået ny direktør. Richard Østerballe har overladt stafetten til Rasmus Sebasti…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.