Åbent i dag: 10-18

Ingen bål i parken

12. juni 2023
På grund af den lange tørke i Danmark har GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA indført bålforbud i hele parken.

Officielt er der endnu ikke bålforbud i Danmark, men da det er ekstremt tørt nu på grund af længerevarende tørke, og da brandfaren dermed er forhøjet, har GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA valgt at indføre et internt bålforbud i parken.

Det betyder, at det ikke er muligt at bage snobrød over bål i Tipilejren ved P1, som ellers normalt er åben i weekender, på helligdage og i ferieperioder.
Og de besøgende grupper, der overnatter i parkens teltlejr Bomaen og ved ulvehytten må heller ikke bruge bålet om aftenen.

- Det er naturligvis ærgerligt, at vi ikke kan have bål i parken, men sikkerhed går forud for alt, og derfor har vi truffet beslutningen om et internt midlertidigt forbud mod bål, siger formidlings- og marketingchef i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Morten Hechmann Andersen.

Sidst, der var bålforbud i parken, var i 2018, hvor der var indført brandforbud i hele Danmark på grund af en lang tørkeperiode.  

Hvornår det nye forbud ophæves, og der igen kan tændes bål og bages snobrød, er uvist;

- Vi holder selvfølgelig øje med vejrudsigterne, og når det er muligt, vil vi igen tænde for bålet i tipilejren, så vores gæster kan bage snobrød, siger Morten Hechmann Andersen.

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Pingvinerne har lagt æg
24. april 2024
Der er forår i luften i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs store humboldtpingvinanlæg; flere har dannet par, og nogle har…
GIVSKUD ZOO får ny direktør til maj
23. april 2024
Maj 2024 bliver en skelsættende måned for GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA; parkens nuværende direktør Richard…
Så er odderunger navngivet
22. april 2024
De to kæmpeodderunger, der blev født nytårsaften 2023, har nu fået navne.
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.