Åbent i dag: 10-18

Juletræer doneret til parken

16. januar 2024
Flere af GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs dyrearter får i denne tid lagt store juletræer ind i anlæggene, som de kan gnave i og skubbe rundt med. 

En stor stak juletræer blev i januar afleveret til GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. Det er tøjkoncernen Bestseller, der forud for julen kontaktede parken for at tilbyde træerne kvit og frit til brug for parkens dyr.
Træerne har stået ved koncernens ejendomme og pyntet i juletiden, og i stedet for at sende dem direkte til forbrænding kontaktede Bestseller GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs dyrlæge, som er ansvarlig for fodring af parkens dyr. 

- Vi er glade for, at de tænkte på vores dyr. Der er både små og store træer imellem, nogle er flere meter høje. Så det giver en god mulighed for ekstra berigelse af vores dyr her i januar, siger dyrlæge Ditte-Mari Sandgreen.

Kun træer uden pynt
For at parken kan tage imod juletræerne er der et par vigtige kriterier, som dyrlægen altid er opmærksom på. Først og fremmest må træerne ikke have stået med pynt.

- Der er en risiko for, at der kan være overset noget pynt ved nedtagningen af træet, og det skal vi ikke have ind til dyrene, fordi de så kan komme til skade, forklarer dyrlægen og tilføjer:
 
- Derudover skal træerne ikke have stået indenfor i ugevis, for så er de tørret helt ud, og så har de ingen værdi for dyrene.

Gives til udvalgte arter
Bestseller afleverede de mange store træer i en container, da sneen tillod det. Og så kunne dyrepasserne frit tage dem med ud til dyrene i deres anlæg. 

- Det er ikke alle vores dyr, der er interesserede i træerne. Men for eksempel ved brillebjørnene, gorillaerne, sulawesimakakkerne og løverne kan de sagtens bruges. Nogle dyr vil godt gnave og spise lidt, mens andre tumler rundt i det, og så fungerer det godt som berigelse, fortæller dyrlægen.

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Farvel til Richard og velkommen til Rasmus
01. maj 2024
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA har fået ny direktør. Richard Østerballe har overladt stafetten til Rasmus Sebasti…
Nu kan du opleve nil-letjer
30. april 2024
Når man kører på safarituren rundt i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA, vil man fremover kunne opleve parkens nyeste…
Børneshow: Onkel Reje
30. april 2024
Lørdag den 11. maj byder GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA endnu engang på et underholdende sjov for hele familien, n…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.