lukket

Løve fik tandoperation

10. april 2017
En af GIVSKUD ZOOs hunløver manglende en hjørnetand. Det krævede en hurtig indsats. Så en specialdyrlæge blev tilkaldt for at afhjælpe problemet og lukke hullet i løvens kæbe.

GIVSKUD ZOOs dyrlæge Ditte-Mari Sandgreen sender bedøvelsespilen afsted med et smæld. Godt 15 minutter senere virker bedøvelsen - og så kan det store arbejde gå i gang. En af parkens hunløver mangler en hjørnetand, og det skal ordnes, så løven ikke generes af hullet eller har ondt.
Fordi operationen er så speciel, har GIVSKUD ZOO sendt bud efter Hanne Kortegaard, som er seniordyrlæge på Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet. Hun er specialist i at ordne tænder på dyr. 
Desuden deltager veterinærsygeplejersker, en anæstesidyrlæge, en tekniker, GIVSKUD ZOOs egen dyrlæge og dyrepassere. I alt hjælper ti mennesker til omkring tandoperationen på løven. 

Hul skyldes en gammel skade
Dyrlægerne kan ikke sige, hvordan hjørnetanden er forsvundet. Men Hanne Kortegaard gætter på, at det er sket meget tidligt i løvens liv. Måske allerede fra dannelsen af de blivende tænder.   


- Vi har at gøre med en krone, der er brækket af ved tandkødsranden. Vi kan se op i rodkanalen, men rodvæggen er kun få millimeter tynd. Så tanden er død meget tidligt, og det er sikkert derfor, den er brækket. Den har været så tynd, at den ikke er blevet massiv, som den ellers skal med årene, forklarer seniordyrlæge Hanne Kortegaard. 

Specialisten er dog rigtig godt tilfreds med, at hullet i løvens kæbe er omkranset af dødt tandvæv, for det betyder, at knoglen har været beskyttet, og det letter operationen.

- Det, vi gør for at lukke hullet, er at lave en stor løs flap af tandkød, og så skal vi løfte al tandkødslimhinden op og væk fra knoglen, fjerne lidt knogle og få den her døde rodstump ud. Derefter renser vi hullet, trækker det løse tandkød ned over, og så syr vi det sammen, fortæller Hanne Kortegaard, før hun giver sig i kast med instrumenter.

Lang proces med godt resultat 
Operationen kræver masser af udstyr og maskiner. Løven ligger på et operationsbord, den bliver intuberet, og undervejs bliver der taget røngtenbilleder, så løvestalden er fyldt med maskiner og grej.
Under tandoperationen holder GIVSKUD ZOOs dyrlæge Ditte-Mari Sandgreen øje med, at løven trækker vejret, at pulsen er stabil, og at bedøvelsen holder, så løven ikke pludselig vågner.
Hele processen - fra løven bliver bedøvet, til den kan løftes fra operationsbordet ind i sit bur, varer tre timer. 
Inde i buret får den lov at vågne ligeså stille fra bedøvelsen. Og i de følgende dage får den smertestillende, så den ikke har ondt oven på operationen. 


- Det hele er gået rigtig godt. Den døde tandrod er fjernet, hullet i kæben er renset op, og såret er syet sammen. Nu kan knoglen bagved få ro til at vokse sammen igen. Så vi er rigtig godt tilfredse, siger Ditte-Mari Sandgreen.  

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA runder sæsonen af med tredjehøjeste besøgstal nogensinde
30. oktober 2024
Søndag den 27. oktober satte GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA punktum for endnu en sæson. Parken opnåede sit tredje…
Er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA årets dyrepark 2024?
25. oktober 2024
Igen i år er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA nomineret til Børn i byen Prisen i kategorien Årets Dyrepark 2024. Du…
Parken er pyntet og klar til efterårsferien
12. oktober 2024
Der har været nok at se til i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA i disse dage. For traditionen tro er der blevet pyntet op til…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.