Åbent i dag: 10-18

Løver jager om natten

19. oktober 2021
Når savannens store rovdyr skal på jagt, sker det ofte i ly af mørket, da det sikrer de bedste vilkår for en succesfuld jagt.

Løver er kendt for at jage i flok. Og som udgangspunkt foregår det om natten. Dermed ikke sagt at løver ikke også går på jagt i dagtimerne, når solen står højt over den afrikanske savanne. Men der er visse fordele ved at jage i ly af mørket.

- Naturen er jo så smart indrettet, at dyrene tilpasser sig ud fra forholdene, og i løvernes tilfælde betyder det, at de oftest jager om natten og hviler sig om dagen, forklarer biolog og formidler i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Cindy Sørensen.

Bedre forhold i mørket
Flere faktorer gør sig ifølge biologen gældende for løverne og deres jagt på bytte.

- Det er ikke sådan, at løver har et helt unikt og perfekt nattesyn, men nogle nattejægeres øjne er tilpasset, således at de kan se lidt bedre i mørke, hvilket giver løverne mulighed for at se mulige byttedyr. Samtidig gør mørket, at byttedyrene får sværere ved at holde udkig, så løverne kan bedre gemme sig og snige sig ind på byttedyr i de mørke aften- og nattetimer, siger Cindy Sørensen, og tilføjer, at undersøgelser også har vist, at løver gerne jager i uvejr, fordi larm fra for eksempel stærk vind eller regn gør det sværere for byttedyr at høre rovdyr, der ligger på lur.

Netop vejret og temperatur betyder også meget for løvernes nattejagt.

- Vi kan alle blive lidt dvaske i varmen, og det gælder også dyr. Så at skulle bruge en masse energi på en jagt midt på dagen, det kan man ikke gøre for mange gange i træk. Derfor venter løverne gerne til nattetimerne, hvor der er køligere, så de har mere energi til at sætte efter et bytte, fortæller biologen.

Løver og andre dyrs nattejagt kan gæster lære meget mere om, når de i denne uge besøger GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. Her i efterårsferien stilles der nemlig skarpt på nattens jægere. Der er især fokus på danske nattejægere, men ved fodringer rundt om i parken kan gæster også høre om andre nattejægere, heriblandt de store løver.

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Farvel til Richard og velkommen til Rasmus
01. maj 2024
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA har fået ny direktør. Richard Østerballe har overladt stafetten til Rasmus Sebasti…
Nu kan du opleve nil-letjer
30. april 2024
Når man kører på safarituren rundt i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA, vil man fremover kunne opleve parkens nyeste…
Børneshow: Onkel Reje
30. april 2024
Lørdag den 11. maj byder GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA endnu engang på et underholdende sjov for hele familien, n…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.