Åbent i dag: 10-18

Løveunger fik vaccination

25. juni 2018
GIVSKUD ZOOs to kuld løveunger bliver normalt ikke håndteret af dyrepasserne. Kun få gange er det nødvendigt, nemlig lige når ungerne er blevet født, og så to gange derefter hvor dyrlægen skal vaccinere dem.

Det foregår roligt og kontrolleret, når parkens løveunger skal vaccineres. En flok medarbejdere er samlet i løvestalden for at hjælpe, så det er hurtigt overstået for killingerne. En dyrepasser til at indfange hver løve i net, en til at dække dem med et håndklæde undervejs, og dyrlægen som skal give vaccinen.

- Vi kan ordne opgaven ret hurtigt, men det kræver samarbejde, fordi løveungerne ikke er vant til at blive håndteret. De kan sammenlignes lidt med en sur huskat til vaccination hos dyrlægen, så vi kan ikke bare gå ind til dem og stikke dem i nakken, uden de bruger deres arsenal af tænder og kløer, smiler dyrlæge Ditte-Mari Sandgreen.

Kickstart til immunsystemet
En for en bliver løveungerne fra det ældste kuld vaccineret.  Derefter er det det yngste kulds tur. Og først da alle seks har fået et stik, bliver de lukket tilbage til deres mødre.
Processen med vaccination hos løverne er ifølge Ditte-Mari Sandgreen den samme, som når en almindelig huskat skal have en sprøjte:

- Når løveungerne bliver vaccineret, dannes der antistoffer, som beskytter mod sygdomme. Hvis løven senere udsættes for virus, som den er vaccineret imod, kan immunsystemet aktivere antistoffer hurtigt – og sørger derfor for at løven ikke bliver så syg, som hvis den var helt ubeskyttet, forklarer dyrlægen.

Kun en omgang tilbage
Løveungerne bliver vaccineret, når de er 16 uger, og så får de en genvaccination ved 20-ugersalderen.

- Vi vil gerne sikre os, at ungerne får en god start i livet. Derfor gennemfører vi et sundheds- og kønstjek, når de er helt nyfødte. Og så vaccinerer vi et par gange derefter, så de kan modstå sygdomme, og så vi minimerer risikoen for smitte i flokken, siger dyrlægen og tilføjer:

- Så nu mangler vi lige genvaccination af vores yngste kuld. Og herefter er det slut med at håndtere ungerne. 

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Farvel til Richard og velkommen til Rasmus
01. maj 2024
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA har fået ny direktør. Richard Østerballe har overladt stafetten til Rasmus Sebasti…
Nu kan du opleve nil-letjer
30. april 2024
Når man kører på safarituren rundt i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA, vil man fremover kunne opleve parkens nyeste…
Børneshow: Onkel Reje
30. april 2024
Lørdag den 11. maj byder GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA endnu engang på et underholdende sjov for hele familien, n…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.