Åbent i dag: 10-17

Nu er sæson 2022 skudt i gang

02. april 2022
Traditionen tro har GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs direktør Richard Østerballe været med til at åbne parkens porte på sæsonens første åbningsdag.

Biler begyndte at trille ind i indkørselsbanerne til GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA allerede fra morgenstunden, så mange gæster var klar til at komme på besøg i parken.

Kl. 10.00 i flot solskin åbnede direktør Richard Østerballe portene op og lod sæsonens første gæster få adgang til parken. Og det var en glad direktør, der kunne byde velkommen;

- Det er første sæson siden 2020, hvor vi åbner, uden at corona har dikteret noget i forhold til adgangskontrol, begrænsning af antal ved forsamlinger og andre restriktioner som for eksempel brug af mundbind og visir. Så vi håber, at denne sæson bliver normal og selvfølgelig med et flot besøgstal. Vi har aldrig før haft så mange årskortholdere og trofaste gæster som nu, og vi glæder os til at byde både dem og andre danskere og turister velkommen i parken.

Årets helt store nyhed, Europas største pingvinanlæg, har ladet vente lidt på sig. Det skulle nemlig være åbnet i 2021, men her satte corona, restriktioner og usikkerhed om økonomi en midlertidig stopper for byggeriet.

Men denne lørdag den 2. april 2022 bliver anlægget endelig indviet ved direktøren selv. Til den officielle indvielse får han selskab af 1. viceborgmester i Vejle Kommune og bestyrelsesmedlem i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Dan Arnløv Jørgensen.
Indvielsen foregår ved pingvinanlægget ved området P1 kl. 11.00.

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Farvel til Richard og velkommen til Rasmus
01. maj 2024
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA har fået ny direktør. Richard Østerballe har overladt stafetten til Rasmus Sebasti…
Nu kan du opleve nil-letjer
30. april 2024
Når man kører på safarituren rundt i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA, vil man fremover kunne opleve parkens nyeste…
Børneshow: Onkel Reje
30. april 2024
Lørdag den 11. maj byder GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA endnu engang på et underholdende sjov for hele familien, n…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.