Åbent i dag: 10-18

Påfuglekyllinger

25. august 2015
De fleste mennesker ved, hvordan en påfugl ser ud. Eller i hvert fald, hvordan en han-påfugl ser ud. En han med den store flotte hale slået ud er jo ikke sådan lige at overse. Lige nu har flere af vores asiatiske påfugle små kyllinger, som piler rundt i det store gennemgangsanlæg mellem P1 og P3. Men når du ser en hun-påfugl, er det ikke sikkert, det er det navn, der falder dig ind. Hunpåfugle er nemlig noget mere "kedelige" i farverne end hannerne, så de bedre kan gemme sig, når de ligger på rede.

Scoretrick
Hannerne skal ikke gemme sig - tvært imod. For at vinde hunnernes gunst, skal de have så store haler som muligt med så mange "øjne" som muligt. Det er nemlig svært at undgå at blive ædt af rovdyr, når man har en lang hale. Hannens krop skal også være i stand til at producere de lange fjer og de mange farver, og det er svært, hvis han er syg. Så når hunnen vælger hannen med den største hale, får hun altså en far, der har gode gener for overlevelse, til sine unger. Så hvis hunnerne kunne vælge, ville halerne måske være 10 meter lange og ikke kun de reelle ca. 150 cm. Efter parringssæsonen falder de lange halefjer af, og derfor kan vores hanner i øjeblikket ikke fremvise store flotte haler. Men bare rolig: de gror ud igen næste år.

Æg og unger
En påfuglehun lægger 3 til 6 æg, og kyllingerne kommer ud af æggene efter ca. 30 dage. Allerede efter få timer løber de selv rundt og æder det, moren viser dem. De bliver hos hunnen, til de er 5 - 6 måneder gamle.

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Event: Vilde vandhuller 2024
07. maj 2024
Tag på en våd og sjov ekspedition i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIAs fredede moseområde ved eventen Vilde Vandhull…
For første gang: pingvinunger kommer til verden
06. maj 2024
For første gang nogensinde er der kommet pingvinunger i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA.
Derfor vender fugle deres æg
06. maj 2024
Gæster i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA har måske bemærket, at parkens fugle vender deres æg i rederne. Det…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.