Åbent i dag: 10-17

Plastik i massevis

25. februar 2022
I begyndelsen af året er GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs særudstilling PlastikPlaneten blevet frisket op, så den nu er klar til sæson 2022.

Plastik, plastik og atter plastik.
GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs udstilling PlastikPlaneten sætter fokus på et enormt problem for naturen og dyreliv – nemlig plastikforurening. Og paradoksalt nok kræver det – plastik. I lange baner.
Det er dog ikke plastik, der er produceret til formålet. Det er tværtimod affaldsplast, som parken har hentet ind for netop at formidle om problemerne, når vi mennesker overforbruger plastik og bare smider det i naturen.

- Vi har haft udstillingen i et par år, og noget af det plastik, der har siddet i væggene i udstillingen, var begyndt at mørne. Så vi har fjernet det gamle plastik og sendt det til genbrug – og i stedet hentet nyt for fortsat at kunne formidle til vores gæster, siger Morten Hechmann Andersen.

Fra spejdere og genbrugsplads
En del af det plastik, der nu udgør væggene i udstillingen, kommer fra spejderne i Egtved. De har samlet en masse plastik ind, blandt andet legetøj, til deres årlige loppemarked. Det, der ikke blev solgt på markedet, har spejderne nu doneret til udstillingen i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA.

- Vi er glade for, at vi måtte aftage en del fra dem, så vi sender dem en stor tak, siger formidlings- og marketingchefen.

Og så er der hentet en del plastik fra lokale genbrugspladser. I udstillingshuset består både vægge og loft af plastik, som er puttet ned i gitternet, så det kræver en del kubikmeter at fylde det helt op.

- Man kan sige, at det er lidt pudsigt at bruge plastik til at forklare om problemer med plastik. Men det giver et godt blikfang og et godt indblik i, hvor meget plastik der egentlig indgår i vores dagligdag. Og det gør det lettere for os at formidle om problemets omfang og give vores gæster en forståelse af, hvor vigtigt det er at vi begrænser plastikforbruget i dagligdagen, siger Morten Hechmann Andersen og tilføjer:

- Og så er det vigtigt lige at pointere, at det ikke er plastik, der er produceret her til parken. Det er affaldsplast, som vi har hentet udefra. Og når det skal kasseres, bliver det selvfølgelig sorteret og sendt til genbrug.

PlastikPlaneten ligger ved GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs område P1.

 

 

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Farvel til Richard og velkommen til Rasmus
01. maj 2024
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA har fået ny direktør. Richard Østerballe har overladt stafetten til Rasmus Sebasti…
Nu kan du opleve nil-letjer
30. april 2024
Når man kører på safarituren rundt i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA, vil man fremover kunne opleve parkens nyeste…
Børneshow: Onkel Reje
30. april 2024
Lørdag den 11. maj byder GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA endnu engang på et underholdende sjov for hele familien, n…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.