Åbent i dag: 10-17

Stem på navn til brillebjørneungen

30. juni 2021
Fra i dag kan du være med til at vælge, hvad Danmarks første brillebjørneunge skal hedde.

Det bliver via en afstemning hos Vejle Amts Folkeblad, at GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs lille brillebjørneunge skal navngives.
Jysk Fynske Medier er sponsor for brillebjørnene i parken, og derfor har mediehuset fået lov at stå med navngivningen via Vejle Amts Folkeblad.

I første omgang blev læsere og brugere opfordret til at komme med forslag til den lille bjørn. Ønsket fra GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA var, at det skulle passe til en hanbjørn, og navnet måtte gerne klinge spansk, så det passede med brillebjørne-artens oprindelsessted i naturen, Sydamerika.

Der kom over 500 forslag ind til Vejle Amts Folkeblad. Ud af dem valgte avisens medarbejdere 20 navne ud, og GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs medarbejdere har så udvalgt tre finalister. Det er disse tre navne, der nu lægges ud til afstemning:

1) Benito - det betyder velsignet

2) Osito - det betyder lille bjørn eller bamse.

3) Uno - det har betydningen ”et” eller ”den første”.

Afstemningen foregår online, hvor alle kan deltage. Stem på dit favoritnavn her

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Farvel til Richard og velkommen til Rasmus
01. maj 2024
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA har fået ny direktør. Richard Østerballe har overladt stafetten til Rasmus Sebasti…
Nu kan du opleve nil-letjer
30. april 2024
Når man kører på safarituren rundt i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA, vil man fremover kunne opleve parkens nyeste…
Børneshow: Onkel Reje
30. april 2024
Lørdag den 11. maj byder GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA endnu engang på et underholdende sjov for hele familien, n…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.