Åbent i dag: 10-18

Træning blandt dyr har gjort underværker

08. november 2023
For godt et halvt års tid siden startede familien Stobberup Holmberg op med træning i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. Datteren Mira er født med Cerebral parese, og hun har haft god gavn af de mange kilometer i benene, som hun har fået i parken.

- Havde du spurgt mig for et år siden, havde jeg nærmest ikke turde håbe, på, at Mira kunne gå rundt en hel dag i Givskud Zoo. Hun kunne nemlig slet ikke gå, selvom hun var to år. I dag flyver hun rundt og kan være med på næsten samme vilkår som vennerne.

Sådan lyder et opslag på Instagram, delt af Charlotte Stobberub Holmberg, som er mor til Mira på tre år. Mira er født med Cerebral parese. Det betyder, at hun er motorisk udfordret, fordi hendes hjerne og krop ikke snakker godt sammen.
For at træne Mira i at bruge ben og krop har Charlotte Stobberup Holmberg med jævne mellemrum besøgt GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA sammen med sin datter igennem 2023.
Parkens seks kilometer stier har udgjort en god træningsbane for den lille pige.

- Det er vildt så meget, at Mira har rykket sig både med gangfunktion og med udholdenhed i det seneste halve års tid. Det er fedt at træne i parken, fordi der er ujævnt med forskellige underlag, og det styrker Miras motorik og balance. Samtidig er der så mange spændende ting at se på i parken, og hun er motiveret for at se det hele, fortæller Charlotte Stobberup Holmberg.

Glemmer hvor meget hun går
Når turen går til GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA er det heller ikke altid, at klapvognen er med.

- Mira gider simpelthen ikke sidde i den, fordi hun bare vil videre ud ad stierne og se på dyrene. Og har hun brug for en pause, bruger vi bare parkens faciliteter, siddepladser og legepladser. Hvis vi endelig har klapvogn med, er det faktisk oftere storebror, der sidder der, fordi Mira er så grebet af turen rundt til dyrene, siger Charlotte Stobberup Holmberg og tilføjer:

- Vi skal altid ind til gederne, og Mira er også vild med både dinosaurerne og med gorillaerne. Så vi kommer godt rundt i parken, når vi er der. Hun ”glemmer” lidt, hvor meget hun egentlig går.

Træningen fortsætter
Udover at træne i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA arbejder familien også med Miras træning derhjemme. Det går så godt, at hun nu kan gå på trapper. Træningen er dog ikke uden udfordringer;

- Vi er begyndt med ny behandlingsform, fordi Mira begyndte at gå på tæer, så musklerne spændte så meget, at akillessenen har svært ved at vokse med. Så vi arbejder på at få hælen ned, når hun går. Derudover har hun fået en skinne på venstre hånd for at træne hende i at bruge højre hånd, forklarer moren. 

Det er Charlotte Stobberup Holmbergs håb og mål, at Mira med træningen vil blive stærkere og mere selvhjulpen, så hun kan klare sig på egen hånd, når hun vokser op.

- Vi er meget positive. Mira er også lige startet i børnehave og kan fint følge med de andre børn i flere timer hver dag.   

Har du lyst til at følge Mira og hendes mor, kan du gøre det via Instagram, hvor Charlotte Stobberup Holmberg løbende deler opslag om Miras udvikling. Du finder profilen her.

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Farvel til Richard og velkommen til Rasmus
01. maj 2024
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA har fået ny direktør. Richard Østerballe har overladt stafetten til Rasmus Sebasti…
Nu kan du opleve nil-letjer
30. april 2024
Når man kører på safarituren rundt i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA, vil man fremover kunne opleve parkens nyeste…
Børneshow: Onkel Reje
30. april 2024
Lørdag den 11. maj byder GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA endnu engang på et underholdende sjov for hele familien, n…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.