Åbent i dag: 10-17

Vilde fugle i påsken

18. marts 2016
Er du dus med havens fugle. eller vil du gerne være det? Så kom med, når GIVSKUD ZOO i påsken 24. - 28. marts afholder eventen "Vild med fugle". Du vil blive klædt på til at få meget mere glæde af fuglene i din hverdag, og samtidig kan du deltage i en masse fugleaktiviteter, og vinde fine præmier i den store fuglekonkurrence.


Med foråret er fulgene blevet aktive og man kan høre dem synge i de stille morgen- og aftentimer. Netop fuglene er det GIVSKUD ZOO beskæftiger sig med hele påsken igennem. "Eventen handler i høj grad om de fugle vi har herhjemme" fortæller biolog og formidler Nadia Schilling. "Normalt har vi i zoo fokus på dyr fra eksotiske steder som fx Afrika og Asien, men denne gang vil vi sætte fokus på det nære. Mange af de dyr, vi har i Danmark er faktisk truede arter, så dem må man ikke glemme."

Få flere fugle i din have

Med få midler kan du få mange flere fugle i din have, som du kan nyde fra vinduet. Til eventen kan du få tips til at vælge foder og redekasser efter, hvilke fugle du ønsker i din have. Der er også mulighed for selv at bygge foderbrætter eller prøve kræfter med pileflet, hvor du kan lave kræmmerhuse til fuglekugler.

I en have er det nemt at få mejser, musvitter og stære til at yngle. Disse fugle kan godt lide at yngle i huller og nogle gange kan det være svært for dem at finde egnede steder i naturen. Dette skyldes især, at mange skove dyrkes intensivt. Her skærer man hurtigt gamle og udgåede træer ned. Netop disse træer er vigtige for fuglene, da de har de naturlige huller og sprækker som fuglene skal bruge.

"Under eventen får gæsterne selv lov til at bygge redekasser, de kan tage med hjem og hænge op i haven" forklarer Nadia Schilling. "Dette kan være med til at afhjælpe fuglenes bolignød. Hvis man yderligere vil hjælpe fuglene, kan man lade være med at fælde gamle træer i ens have". Med redekasser i haven får man i tilgift et spændende indblik i fuglenes familieliv. "Det kan være rigtig sjovt, at følge fuglenes liv i ens have" fortæller Nadia. "Desuden gør fuglene stor nytte ved at æde mange insekter og smådyr, der ellers betragtes som skadedyr i ens køkkenhave. Et musvitpar skal fange mange tusinde insektlarver og andre smådyr for at opfostre et kuld unger".

Mød en fugleekspert

Hver dag gæstes GIVSKUD ZOO af fugleeksperter fra Dansk Ornitologisk Forening. De glæder sig til at dele ud af deres entusiasme og viden og gøre din oplevelse omkring fugle endnu bedre. Du kan dagligt teste din viden om danske fugle, ende som fugleekspert og vinde konkurrencen om en fed kurv fuld af fugleting til haven. "Alle aktiviteter under eventen er helt gratis" fortæller Nadia. "Dog opfordrer vi gæsterne til, at donere lidt penge vores indsamling "hjælp fuglene". Pengene går ubeskåret til Dansk Ornitologisk Forening og deres projekter med bevaring af danske fuglearter" slutter hun.


Eventen "Vild med fugle" er en del af et større internationalt samarbejde hos Foreningen for de Europæiske Zoos og Akvarier - EAZA. Hvert år starter EAZA en kampagne omhandlende dyr og natur. I hele 2016 og 2017 er temaet biodiversitet i dit nærområde med kampagnen "Let it grow".

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Event: Vilde vandhuller 2024
07. maj 2024
Tag på en våd og sjov ekspedition i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIAs fredede moseområde ved eventen Vilde Vandhull…
For første gang: pingvinunger kommer til verden
06. maj 2024
For første gang nogensinde er der kommet pingvinunger i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA.
Derfor vender fugle deres æg
06. maj 2024
Gæster i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA har måske bemærket, at parkens fugle vender deres æg i rederne. Det…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.