Sov i safaritelt
I GIVSKUD ZOOS Boma-lejr sover I lige op ad en savanne, hvor gnuerne er aktive døgnet rundt. I sover til lyden af dyrene i parken og vågner op til ulvehyl, når de forsøger at overdøve byens kirkeklokker. Er I samtidig til aftenhygge om bålet og en god nat i et safaritelt sammen med op til 7 andre sovende, er en eller flere nætter i Boma lige jer,
Pris og perioder
Prisen for opholdet i lejren inkluderer en overnatning, 2 dages entré til parken samt 2 x 1 time med en guide, hvis biologerne har plads. Der skal vælges hvilke programmer I ønsker, når I booker Boma-opholdet.
Antal personer: op til 34. Der skal betales for min. 20 personer.
Varighed: 1 - flere døgn
Periode: Fra slutningen af april og indtil 30. september. Se de ledige datoer.
Pris: DKK 350,- pr. person (2023)
(I 2024 er prisen DKK 360,- pr. person, i 2025 DKK 400,- pr. person)
Når I bor en nat i Boma-lejren har to dage inkluderet i GIVSKUD ZOO. I har også 2 x 1 time med en guide, der har nogle forskellige forløb eller emneområder som de kan tilbyde jer. Dette kræver dog at biologerne har plads i programmet.
I Boma-lejren finder I fire telte med plads tlil 8 personer i hvert telt, en provianthytte med køleskab og lidt køkkenudstyr, en centralt placeret bålplads, toiletter og udendørs bad. Lejren er lukket for omverdenen, så I har ingen nysgerrige blikke på jer.
Her er alle muligheder for opleve glæden ved en teltlejr sammen med familien, vennegruppen, foreningen, kolleger og naboer.
I kan lave mad over bål eller på grillen, der ligger nær lejren. I kan også spise på et GIVSKUD ZOOs spisesteder. Det nærliggende ville være på Baobab, der ligger lige ved siden af lejren. Her spiser I mad med et strejf af baobafrugt. Et godt alternativ er at spise dansk mad på Jacobs Spisehus på P3.
Morgenmad kan I tilberede i lejren, men I kan også forkæle jeres deltagere med en lækker morgenbuffet på GIVSKUD ZOO - HOSTEL.
I buffeten finder I både brød, kaffe - te - juice - pålæg og frugt.